Når fakta erstatter mavefornemmelser

Fakta får skolefravær til at falde

De fleste mennesker kan huske den irriterende fornemmelse som barn, når mor eller far hævede pegefingeren og fortalte, at det var meget vigtigt, at man passede sin skolegang. Det viser sig, at de havde ret. Der er nemlig flere undersøgelser, der illustrerer en klar sammenhæng mellem at klare sig godt i folkeskoleårene og at få et positivt livsforløb som voksen. Og omvendt. Klarer man sig ikke så godt i folkeskolen, er der mange, der får problemer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.Denne viden har man også i Faxe Kommune. Derfor iværksatte de i 2017 et pilotprojekt sammen med KMD. Projektet var et Big Data-analyseprojekt med det formål at blive klogere på, om og hvordan skolefravær hang sammen med kommunens stigende antal elever med sociale sager.

– Det bløde perspektiv er at hjælpe udsatte børn med at få et godt voksenliv. Det lidt mere hårde perspektiv i undersøgelsen er, at vi ved, at det bliver dyrere og dyrere at sætte ind med en masse tiltag, jo senere vi får øje på de sociale tilfælde. Så der er også god økonomi i en tidlig indsats, siger Kasper Sonne, centerchef i Faxe Kommunes Center for Familie, Social & Beskæftigelse.

Mor og far har størst betydning

Han forklarer, at kommunen og KMD i fællesskab indledte med at opstille en række hypoteser, de gerne ville have efterprøvet ved hjælp af en dataanalyse. Det er ikke første gang, man har lavet dataanalyser i Faxe Kommune. Det nye ved denne undersøgelse var, at man krydstabulerede datasæt på tværs af henholdsvis skoleområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. På den måde kunne man spotte mønstre på kryds og tværs af skolefravær og eksempelvis skolens størrelse, klassens størrelse, elevunderretninger, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), forældrebeskæftigelse og børnesager.

– Undersøgelsen be-og afkræftede nogle af vores hypoteser. Eksempelvis viste undersøgelsen, at skolestørrelse, klassestørrelse og skoleskift tilsyneladende ikke har den store betydning for skolefraværet. Det, der virkelig slog negativt ud, var omstændigheder relateret til mor og far – om de boede sammen eller ej, om den ene forælder var ukendt, og om forældrene var i beskæftigelse, siger Kasper Sonne.

Kategorisering af udfordringer

Marianne Bøyesen er konsulent i Faxe Kommunes Center for Børn & Undervisning. Hun har også været med i undersøgelsesprocessen og forklarer, at kommunen ikke tidligere har segmenteret de børn, der havde et særligt højt skolefravær. De havnede i én stor pulje, hvilket gjorde det sværere og mere langsommeligt at sætte ind med den rette indsats. Ved hjælp af blandt andet denne undersøgelse arbejder kommunen nu på at kategorisere årsagerne til børnenes fravær – eksempelvis som en tosprogs- problematik, en misbrugsproblematik, en trivselsproblematik eller en
faglig problematik.

– Alt, hvad vi laver, er koblet op på en tidlig indsats, så vi så hurtigt som muligt kan få bugt med de problemer, eleverne har. Hvis elevernes udfordringer bliver kategoriseret med det samme, får vi mere statistik at måle på og målrette den individuelle indsats. Skoleledelsen kan hurtigere få øje på det bekymrende fravær og i samarbejde med personalet og i et evt. tværprofessionelt samarbejde planlægge indsatsen, siger Marianne Bøyesen om perspektiverne i denne form for databaserede ledelse.

Indsigt ændrer praksis

Kasper Sonne fortæller, at selvom flere af undersøgelsens resultater bygger på almindelig sund fornuft, er de alligevel med til at styrke argumentationen i forhold til de indsatser, kommunen skal iværksætte.

– Der er mange gode intentioner og synes’ninger inden for det humanistiske felt. Men ofte er de baseret på enkeltobservationer. Med en analyse som denne går vi omvendt til værks. Vi konkluderer på baggrund af overordnede sammenhænge, og så ser vi, om det giver anledning til at gribe opgaven anderledes an, siger Kasper Sonne.

– Selvom dette er generelle indsigter, og vi ikke sagsbehandler på baggrund af analysens resultater, så får det jo betydning for det enkelte barn, fordi vores viden gerne skulle indarbejdes i vores fremtidige praksis.

KMD drev processen fra a-z

Faxe Kommune har samarbejdet med KMD gennem mange år. Kasper Sonne betegner analysen som et meget tilfredsstillende projekt, hvor KMD ikke bare har leveret de tekniske kompetencer og værktøjer, men også har drevet analysearbejdet. Noget af det, der har imponeret Kasper Sonne mest ved projektet, var det værktøj, KMD brugte til analyse og præsentation af data.

– Det var et enormt pædagogisk værktøj. Det var overskueligt, når konsulenten klikkede rundt og dykkede ned i data. Generelt har det været et forbilledligt projekt. Vi har haft en oplevelse af at blive lyttet til. Vi har løbende udviklet undersøgelsen sammen med KMD og foretog også justeringer undervejs uden at diskutere ekstrafakturering. KMD har drevet hele processen fra A-Z meget kompetent, slutter Kasper Sonne.

Om Faxe Kommune

• Faxe Kommune ligger i Region Sjælland og har ca. 36.000 indbyggere.
• Faxe Kommunes skolevæsen er opdelt i tre skoledistrikter med dertilhørende tre skoleafdelinger.