Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer for kommuner og regioner direkte i din indbakke.
Tilmeld dig her
Kommunal service handler ikke længere kun om varme hænder. Tværtimod bør vi udnytte de erfaringer med at levere velfærdsydelser digitalt, som mange blev tvunget ud i på grund af coronakrisen. Det er til gavn for både kommunerne og borgerne, som allerede er indstillet på, at den kommunale service også kan leveres digitalt. Det handler ikke om at spare, men om at levere mere service for de samme penge. Det mener Torben Mols, som er direktør i KMD.
Af Torben Mols, direktør i KMD
I årene før coronakrisen har debatten om den offentlige velfærd i høj grad handlet om at skaffe flere varme hænder og om at håndtere de demografiske udfordringer, som ligger i en fremtidig befolkning med mange flere ældre borgere. I den debat har digitaliseringen af den offentlige sektor ikke spillet hovedrollen, men coronakrisen har tvunget den offentlige sektor til – med succes - at udnytte flere digitale værktøjer direkte i servicen og dialogen med borgere. En succes med digitale velfærdsydelser, der peger direkte ind i de udfordringer, som var i fokus før corona, og som kommer tilbage i fokus efter corona.
Se digitalisering fra borgerens synspunkt
Som samfund bør vi udnytte det digitale momentum til at flytte fokus fra digitaliseringen af den offentlige sektors processer og behov til en digitalisering, som tager udgangspunkt i, hvad der kan gøre en forskel for den enkelte borger, der har behov for en offentlig service. Fordi det faktisk også er med til at løse den offentlige sektors behov både nu og i fremtiden, uanset om vi for eksempel taler jobcentre, ældrepleje, udsatte unge eller skoleområdet.
Jeg tror, borgerne allerede er indstillet på, at dele af den kommunale service godt kan leveres digitalt. Det handler ikke om mere effektivisering eller om besparelser men om at levere mere service for de samme penge. En service, som afspejler vores digitaliserede samfund og er den direkte service til borgerne, men som altså lige så godt kan være en digital service.
Vi har positive erfaringer allerede
Der findes allerede eksempler, hvor man har tilpasset den offentlige service og digitaliseret den – til gavn for borgerne. For socialt udsatte unge kan det for eksempel være en belastning at skulle møde på et bestemt tidspunkt på en fysisk lokation til en samtale med en sagsbehandler – men det er et område, hvor øget digital kommunikation har skabt ro og mere fokus for de unge.
I ældreplejen har man også gode erfaringer med at kommunikere med de ældre digitalt som et supplement til den øvrige service. Og med nye erfaringer med fjernundervisning kunne man måske også forestille sig, at en lærer, som må blive hjemme på grund af et sygt barn, kan undervise hjemmefra, fordi digitaliseringen giver muligheden for det. På samme måde kan forældre hurtigt logge på og tale med sundhedsplejersken, når deres barn har været til kontrol uden at transportere sig fysisk frem og tilbage.
Mere og bedre service for pengene
Man skal selvfølgelig undersøge område for område, hvor en øget digitalisering ud mod borgerne giver mening. Men jeg ser det som en ekstra måde at levere myndighed eller service på, som både kan give en bedre service og nogle gange levere mere service for de samme penge. I jobcentrene har man for eksempel under corona været tvunget til at tage mange samtaler med ledige borgere telefonisk eller via video, og det har faktisk givet en bedre sagsbehandling, hvor sagsbehandlerne har kunnet nå mange flere samtaler.
På den måde kan et nyt fokus på digitalisering ud mod borgerne også være med til at løse nogle af den offentlige sektors udfordringer med at skaffe nok varme hænder i fremtiden. Coronakrisen har måske givet os nogle veje til, hvordan vi kan løse de udfordringer ved at rykke digitaliseringen tættere på borgerne. Det handler ikke om, at fru Hansen nu må nøjes med en sms i stedet for et besøg fra hjemmeplejen, men om at levere digitale velfærdsydelser, der giver værdi og mening for den enkelte borger. Altså om at levere en bedre service. Hvis den offentlige sektor så faktisk kan levere mere og bedre service inden for den samme økonomi, så er det jo ikke ligefrem en ulempe.
Lad os tage debatten!
På nogle områder vil det naturligvis kræve nye løsninger, ligesom det vil kræve politiske beslutninger og lovændringer, hvis man vil levere flere velfærdsydelser digitalt, som jeg har skitseret det ovenfor. Men det er en debat, som vi lige så godt kan tage fat på nu, for udfordringerne fra før corona ligger stadig og venter.
