Lad os tale om Jeres muligheder!
Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev om data og analyse. Så er du blandt de første, der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.
Tilmeld dig her
Brugen af data inden for sport eksploderer i disse år, men data hjælper også verdens bedste håndbolddommere, når de gør sig klar til kamp. Data kan fortælle, hvilke hold der laver flest frikast for at bremse modstanderne – men de kan potentielt også forudse adfærd på banen både for spillere og dommere.
Trods deres status som de eneste amatører inden for professionel håndbold, er det dommernes ansvar at afvikle kampene i både kvinde- og herreligaerne, de europæiske turneringer og slutrunderne. Det er en opgave, der bliver tacklet lige så professionelt, som klubber, trænere og spillere går til kampene, og som i stigende grad bliver styrket ved hjælp af data.
Danskerne Mads Hansen og Martin Gjeding bliver betragtet som et af verdens bedste dommerpar. De styrede bl.a. fløjterne i VM-finalen i Frankrig i januar, ligesom de har dømt finaler i EM og Champions League og topkampe ved OL. Til daglig arbejder Mads Hansen som Senior Key Account Manager i it-virksomheden KMD og har derfor brugen af data inde under huden både på det betalte job og på fritidsjobbet på alverdens håndboldbaner.
”Som dommere bruger vi ikke data på helt samme måde som klubberne, for det er ikke så relevant for os, hvem der skyder hvorfra, og hvor i målet de skyder. Men for os er det fx interessant, hvor hurtigt de enkelte hold spiller, fordi det influerer på antallet af angreb i en kamp. Det giver nogle andre fokuspunkter for os, som vi kan bruge data til i forberedelsen,” siger Mads Hansen.
Intelligent brug af data kan være noget, hvor der inden for håndbold kan skabes noget innovation og nogle muligheder, vi ikke har set før.
Hurtig igangsætning giver flere angreb
I modsætning til fx fodbold opererer man i håndbold med såkaldt hurtig igangsætning. Det vil sige, at der ikke er krav om, at modstanderne er på plads på deres egen banehalvdel, før bolden gives op.
”Det kan have den konsekvens, at man kan nå at afvikle et kontraangreb, før de andre er kommet hjem. For os som dommere stiller det jo krav til, at vi ved, om de pågældende hold benytter sig af den taktik eller ej. Derfor skal vores fokus være skærpet i relation til, om spillerne har den rigtige placering, inden de må igangsætte bolden, men også i forhold til vores indbyrdes placering på banen,” forklarer Mads Hansen.
Også når det gælder de meget fysiske dele af håndbold, kommer data på banen for topdommerne, når de kigger på større datasæt over en længere periode for at se på, om der er hold, der spiller hårdere end andre.
”Det gør, at vi sandsynligvis skal gribe kampene anderledes an, især hvis vi sågar har to hold, der spiller meget fysisk hårdt. Men her kommer data også i anvendelse på andre måder, for man må bare sige, at hvis man spiller rigtigt meget i undertal på grund af udvisninger, så har man statistisk set ikke ret mange chancer for at vinde kampene,” forklarer Mads Hansen.
”Omvendt peger analyser på, at det faktisk ofte vil resultere i en sejr, hvis et hold laver rigtig mange frikast i løbet af en kamp. Jo flere frikast man kan lave, hvor man bremser modstanderen, jo større er sandsynligheden for, at man at man ender med at vinde. Her er det meget interessante for os at have de rigtige data om holdenes taktik,” siger han.
Når data bliver mere intelligente
Som erfaren dommer med 20 sæsoner i bagagen kender Mads Hansen de fleste af de spillere, han kommer til at møde på banen. Derfor ved han godt, hvem der i den ene eller anden ende af spektret uden at dykke ned i data, selv om alt i dag bliver logget af holdene. Til gengæld kan han forudse nye perspektiver, efterhånden som brugen af håndbolddata bliver mere og mere intelligent.
”Det kan være interessant at vide, hvordan de enkelte spillere indgår i forskellige sammenhæng baseret på data. Hvornår performer de bedst på dagen, eller på hvilke ugedage er de bedst? Umiddelbart er det ligegyldigt for os dommere, men hvis man tænker det lidt bredere, kunne man godt forestille sig, at der er nogle spillere, der har en anderledes adfærd, hvis de spiller klokken 21 onsdag i stedet for lørdag klokken 15. Vi ved det ikke, men det kan jo påvirke afviklingen af en kamp meget,” siger Mads Hansen, som håber, at det niveau af dataforædling engang bliver til rådighed.
Det kan være interessant at vide, hvordan de enkelte spillere indgår i forskellige sammenhæng baseret på data. Hvornår performer de bedst på dagen, eller på hvilke ugedage er de bedst?
At blive mere præcis i afgørelserne
Men en forædlet brug af data kan ikke kun bruges på spillerne. For selv om dommernes præstationer ikke bliver logget, kunne der være mange interessante områder at undersøge, hvis man fx kendte dommernes puls og vurderede, hvor gode de havde været til at træffe beslutninger i de forskellige faser i kampen.
”Sandsynligheden for, at vi laver fejl, er jo størst, hvis vi er presset af forskellige omstændigheder. Det kan være dårlig fysisk formåen eller dårlige afgørelser, der ofte skaber endnu flere dårlige afgørelser. Der er virkelig grundlag for, at vi kunne blive mere præcise i vores afgørelser i kampene, hvis vi kunne gå mere systematisk til værks, men den data har vi ikke i dag,” siger Mads Hansen.
”Jeg kunne godt tænke mig at blive overrasket. Når vi starter en ny sæson op, så har vi lidt for længe bare gjort det samme. Intelligent brug af data kan være noget, hvor der inden for håndbold kan skabes noget innovation og nogle muligheder, vi ikke har set før. Det gør måske, at vi kan hæve det generelle niveau, så vi alle kan blive bedre,” håber en af verdens bedste håndbolddommere, som netop sammen med sin dommerkollega Martin Gjeding har taget hul på en ny håndboldsæson i en kamp, hvor Sønderjyske slog Skanderborg med 28-20.
