Kloge skraldespande sparer 3 ud af 4 tømninger i Gladsaxe

Gladsaxe er en af de kommuner, der har en gennemarbejdet strategi for bæredygtig vækst og velfærd. Med Gladsaxestrategi 2018-2022 i ryggen deltager kommunen i udviklingen af Smart City-løsninger og går også gerne forrest på områder, hvor erfaringerne er sparsomme. I den forbindelse valgte kommunen i 2016 at teste, hvordan intelligente affaldsbeholdere kunne bidrage til den bæredygtige udvikling.

Kommunen lagde ud med blot to Bigbelly affaldsbeholdere i 2016 og tæller i dag ca. 50. Det er der gode grunde til.

Kloge skraldespande, klog planlægning - og grønne besparelser

For at få glæde af de intelligente skraldespande skal data fra dem oversættes til fleksibel tømning. Den oversættelse sker via en integration til KMD's opgavestyringsløsning Synchronicer og betyder nu, at driftsafdelingens medarbejdere kun starter bilen, når der faktisk er noget at køre efter. Og det har fået potentialet frem i lyset:

- Samlet set har vi øget effektiviteten i form af færre tømninger med op til 75 procent. Hvis vi plejer at tømme 4 gange i en given periode, tømmer vi nu helt ned til blot en enkelt gang. Det betyder, at vi sparer et tilsvarende antal timer, kører færre kilometer, udleder mindre CO2 fra bilerne og benytter mindre plastic, fortæller projektleder Ole Skree Andersen fra kommunens by- og miljøforvaltning.
Han påpeger den ekstra bonus, at plastposerne også bliver udnyttet langt bedre end før, fordi de først bliver skiftet, når de er fulde. Affaldsbeholderne sørger også for automatisk at komprimere indholdet løbende.

Flere hjælpsomme muligheder

Ole Skree Andersen understreger, at det ikke er en almindelig cost-benefitanalyse, der driver projektet. Projektet er en undersøgelse af, hvordan IoT-teknologien kan bidrage til et grønnere aftryk, og hvordan man kan implementere den meningsfuldt i den daglige drift.

Rent tekniske krævede det lidt brobygning at få de nye data flettet ind i kommunens opgavestyringssystem, men med det på plads mødte den nye løsning en stor velvilje i organisationen.

- Der er virkelig mange muligheder for at tilpasse systemet til både de enkelte medarbejdere og til de forskellige placeringer af skraldespandene. Her kan vi for eksempel tage hensyn til, hvor fuld skraldespanden må blive, hvordan tilkørselsforholdene er, hvad den enkelte medarbejder kan bære - og det har vi brugt noget krudt på at justere, forklarer projektlederen.

Hvor skal skraldespandene så stå?

De intelligente skraldespande er boltet godt fast til underlaget, så det kræver en indsats både at montere dem - og at flytte dem. Alligevel har kommunen bidt i det sure æble nogle gange, fordi den første placering ikke var optimal. Hvis en beholder alligevel bliver fyldt på en dag eller to, er der ikke meget at spare ved, at den er intelligent.

- Tværtimod giver det langt bedre mening at placere dem der, hvor affaldsmængderne er mindre - i yderområder, for eksempel ved vigepladser og naturområder. Her kan vi virkelig spare nogle ture. Men den erfaring var vi nødt til at gøre først, forklarer Ole Skree Andersen.

IoT giver bedre service

Ud over at optimere den daglige drift har dataopsamlingen fra de intelligente skraldespande også givet mere specifik viden om affaldsmønstrene i kommunen. Ole Skree Andersen uddyber:

- Over tid kan vi for eksempel se, om der er særlige tidspunkter eller begivenheder, der genererer affald på vores affalds'hotspots'. Så ved vi allerede på forhånd, hvornår vi skal tømme ofte, eller hvor vi skal have en større kapacitet. På den måde slipper vi for, at det flyder med affald - og borgerne oplever en renere by.

Nok så væsentligt har projektet givet en bredere kompetence i at drive IoT-projekter, også på andre felter: Hvilke ressourcer og fagligheder kræver det, hvad er en god proces - og hvordan kan data i øvrigt bidrage til kommunale kerneopgaver, beslutningsprocesser og service.

Aktuelt arbejder Gladsaxe Kommune blandt andet med trafiktællinger. Både på kommunens supercykelsti og i udvalgte by- og industriområder, hvor IoT kan vise, hvornår trafikbelastningen er størst. Kommunen benytter enkelte steder også også sensorer til at fortælle, hvordan borgerne benytter naturområderne - og på sigt: Hvordan besøgstallene ændrer sig, hvis man ændrer tilbud og aktiviteter i områderne.