”Mange af vores medlemmer oplever det som vældig besværligt at komme i kontakt med kommune og sundhedsvæsen bl.a. på grund af korte telefontider, lange svarfrister og mange medarbejdere. Den frustration kunne vi godt være foruden i en allerede presset hverdag, og der kan digitale løsninger være en stor hjælp,” siger hun.
Hver femte pårørende svarer, at deres fysiske helbred påvirkes negativt af, at de tager ansvar for at hjælpe en plejekrævende person, og hver fjerde svarer, at det psykiske helbred påvirkes negativt. Dette understreger ifølge Marie Lenstrup behovet for at hjælpe de pårørende.
Behov for sammenhængende løsninger
Fra leverandørsiden lyder opfordringen, at der skal samarbejdes bredere for at få skabt mere integrerede løsninger, som tænker de pårørende ind på alle niveauer i de sundhedsfaglige og sociale processer.
”Undersøgelsen er et signal om, at vi i Danmark kan blive bedre til at udvikle digitale sundhedsløsninger, som letter dagligdagen for ikke blot de plejekrævende, men også de pårørende,” siger Christian Scheuer, direktør for KMD Sundhed og Social.