bridge_2

FN’s 17 Verdensmål fungerer som en kæmpe projektør, der kaster lys over, hvilke private og offentlige virksomheder der tager ansvar for en bæredygtig udvikling. Blandt andet udledningen af CO2 fra de bygninger, vi bor og arbejder i. Med det rette energistyringsværktøj kan virksomheder bygge bro mellem noget så abstrakt som et verdensmål og noget så konkret som den daglige brug af en bygning.

Udledningen af CO2 fra verdens samlede bygningsmasse stiger. Faktisk blev der i 2019 udledt mere CO2 fra bygninger rundt omkring i verden end nogensinde før. Det konkluderede Det Internationale Energiagentur (International Energy Agency, IEA) i en rapport fra 2020. 

Årsagen til stigningen skyldtes blandt andet et øget behov for opvarmning og køling af bygningerne samt ekstreme vejrbegivenheder. I samme rapport konkluderede IEA også, at der var et stort potentiale for at realisere CO2-reduktioner på området, men at potentialet forblev uforløst på grund af brugen af sort energi, et fravær af energieffektive politikker og manglende investeringer i energioptimering af bygningerne.

Det var den globale status. Desværre ser udviklingen i Europa ikke meget mere opløftende ud.

En EU-rapport fra 2017 konstaterede, at hele 40% af det samlede energiforbrug i EU blev brugt til at opvarme og nedkøle bygninger. Samme EU-rapport konkluderede også, at 75% af bygningerne i EU var decideret energiineffektive.

Ingen beslutning er den værste

1000-kroners spørgsmålet er selvfølgelig, hvilke beslutninger private og offentlige virksomheder kan træffe for at løfte deres del af ansvaret og vende udviklingen, så energiforbruget i bygninger ikke går op, men ned.

“Helt grundlæggende kan man tage dårlige og gode energibeslutninger. Men set fra et bæredygtighedsperspektiv er det værste, man kan gøre, helt at undlade at tage beslutninger. Det er bedre at gøre noget end at gøre ingenting,” siger Jens Cornelius, Senior Business Director i KMD.

 

Helt grundlæggende kan man tage dårlige og gode energibeslutninger. men set fra et bæredygtighedsperspektiv er det værste, man kan gøre, helt at undlade at tage beslutninger. Det er bedre et gøre noget end at gøre ingenting,

Jens Cornelius, Senior Business Director i KMD

Balance mellem besparelser, komfort og indeklima

KMD bliver ofte brugt som rådgivende part, når private eller offentlige virksomheder skal tage næste skridt på deres energioptimeringsrejse. Jens Cornelius indleder altid dialogen med at gentage det samme mantra.

“Lige meget hvor de befinder sig på deres rejse, plejer jeg at sige, at det handler om at bruge energien rigtigt. I den forstand at der skal være en sammenhæng mellem det, de gør, og den effekt, de kan forvente at få. Det nytter eksempelvis ikke noget at udskifte sorte energikilder med grønne, hvis ikke man samtidig kigger på energiforbruget og brugeradfærden i en bygning. Det kan godt være, at strømmen kommer fra grønne energikilder, men hvis forbruget bare buldrer afsted, har man jo ikke flyttet noget i det store regnskab,” siger han.

“Det nytter heller ikke noget at skrue så meget ned for varmen i en bygning, at brugerne tænder for deres egne varmeapparater for at holde varmen. Eller omvendt – at de medbringer deres egne ventilatorer, når det er varmt. Der skal være en balance mellem grønne besparelser, energieffektiv komfort og et godt indeklima.”

Det nytter eksempelvis ikke noget at udskifte sorte energikilder med grønne, hvis ikke man samtidig kigger på energiforbruget og brugeradfærden i en bygning. Det kan godt være, at strømmen kommer fra grønne energikilder. men hvis forbruget bare buldrer afsted, har man jo ikke flyttet noget i det store regnskab,

Jens Cornelius, Senior Business Director i KMD 

Tre faste punkter i handleplanen

Jens Cornelius anbefaler, at virksomheder går trinvis frem, når de skal skabe en konkret handleplan over energioptimeringer. Handleplanen skal bygges op omkring tre punkter.

“Hvad er bygningens tomgangsforbrug – det vil sige det forbrug, der altid er der? Hvad er bygningens standby-forbrug – det vil sige det forbrug, som måske er unødvendigt? Og hvad er bygningens variable forbrug – det vil sige det forbrug, som er afhængigt af bygningens anvendelse? De tre punkter kan man så underinddele i energiforsyningsarter fordelt på ugens syv dage og timer i døgnet, så man ender med en samlet forståelse af energiforbruget. Kun ad den vej kan man sikre, at energien bruges rigtigt, og se det i sammenhæng med vejr, antal brugere, deres adfærd og hvordan bygningen performer.” 

Med indsigt i et granuleret energiforbrug over bygningsmassen kan man på et solidt datagrundlag kommunikere til beslutningstagere og budgetansvarlige og sikre, at der er opbakning til at drive de rigtige energioptimeringsprojekter og høste grønne besparelser.

 

Kun ad den vej kan man sikre, at energien bruges rigtigt, og se det i sammenhæng med vejr, antal brugere, deres adfærd og hvordan bygningen performer,

Jens Cornelius, Senior Business Director i KMD

Skab et landkort med KMD EnergyKey

Det er ikke alle energioptimeringsopgaver, der kan løses ved at skrue ned for en radiator eller slukke for lyset om natten. Ofte er der behov for energispecialister og rådgivere, der har dyb erfaring med vand og energi, smarte målere, tekniske anlæg og driften af en bygning.

“I KMD har vi leveret løsninger til energibranchen i mere end 35 år, og vi er vant til at indfri ambitiøse klimamålsætninger og understøtte den grønne dagsorden. KMD EnergyKey er vores energistyringsværktøj, der fungerer som et landkort over virksomheders og offentlige institutioners samlede indsatser for at opnå de opsatte energi- og klimamål. Med KMD EnergyKey kan ejerne og de ansvarlige for en effektiv drift hurtigt se, hvor der skal investeres, og derved skabe den optimale balance mellem grønne besparelser, energieffektiv komfort og et godt indeklima,” slutter Jens Cornelius.

I KMD har vi leveret løsninger til energibranchen i mere end 35 år, og vi er vant til at indfri ambitiøse klimamålsætninger og understøtte den grønne dagsorden. 

Jens Cornelius, Senior Business Director i KMD

Mål 7: Bæredygtig energi

  • Målsætning: “Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.”

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Læs mere om KMD EnergyKey

KMD EnergyKey er en komplet web- og mobilløsning til styring af energi- og ressourceforbrug. Denne cloud-løsning kan let integreres med tredjepartsløsninger.

Læs mere om mulighederne her

Nyt fra KMD

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så er du blandt de første der modtager de seneste nyheder, indsigter og invitationer.

Tilmeld dig her