Silkeborg Kommune skruer ned for varmen og realiserer markante energibesparelser

Da regeringen i efteråret 2022 iværksatte energibesparelsesinitiativer i statens egne bygninger – bl.a. en sænkelse af temperaturen til 19 grader – blev der samtidig sendt en opfordring til regioner og kommuner om at gøre det samme. Den opfordring har de fulgt i Silkeborg Kommune og opnået store besparelser på tværs af kommunens afdelinger. I administrationen, som består af rådhuset, Socialtilsyn Midt og jobcentrene, har de således sparet 29% på varmeforbruget, når man sammenligner november 2022 med november 2021. Og på skoler, biblioteker og i medborgerhuse har de i gennemsnit sparet 18% sammenlignet med sidste år. Det er opsigtsvækkende tal, der vækker glæde hos Lars Thygesen, der er Funktionsleder for Energi & Vedligehold i Silkeborg Kommune.

“Det er helt vilde resultater, og det kommer bag på os, at vi er lykkedes med at spare så meget på varmen. Årsagen til energibesparelserne er flere. Vi har haft et teknisk personale, som har været gode til at komme rundt i vores bygninger, finde driftsfejl og indstille temperaturen korrekt. Vi har haft en medarbejdergruppe, som har bakket op om tiltaget, og som har haft forståelse for den energikrise, vi står i. Og vi har haft en arbejdsmiljøorganisation, som har understøttet vores indsats med gode råd til at holde varmen i en kølig bygning.”

Målrettet energistyring og energiledelse

Én af de gennemgående pointer i Silkeborg Kommunes arbejde med energibesparelser har været at skelne mellem symbolhandlinger og handlinger, der har en reel effekt.

“For at kunne skabe en forandring var det vigtigt for os at vide, hvordan vores energiforbrug egentlig så ud, og hvordan det fordelte sig på vores bygningsmasse. Det overblik skabte vores energistyringsværktøj fra KMD. Her kunne vi eksempelvis se, at energiforbruget på vores skoler stak ud, og derfor blev de prioriteret højt. Omvendt har vi valgt ikke at sætte så hårdt ind på plejehjem, i vuggestuer og i børnehaver, fordi vi vurderede, at borgerne de steder har brug for en højere temperatur,” siger Lars Thygesen og forklarer, at Silkeborg Kommune også nedsatte en krisestab, som identificerede hvilke risici og worst case-scenarier energikrisen kunne skabe, og som løbende fik til opgave at kommunikere de opnåede effekter, så medarbejderne kunne se, hvilke resultater de var med til at skabe, når de sad på deres kontorer og frøs lidt om fingrene.

“Det var energiledelse på både strategisk og taktisk niveau. På det operationelle plan nedsatte vi et kriseberedskab bestående af teknisk personale, som udelukkende fik til opgave at gennemgå installationerne på tværs af vores bygningsmasse for at fjerne energispild. Eksempelvis ved at sikre, at termostaterne blev skruet ned til de 19 grader, at indblæsningstemperaturen på ventilationsanlæggene blev justeret og så videre. I den anledning blev vi opmærksomme på en række driftsfejl i anlæggene, som resulterede i varmespild, så det var en værdifuld proces.”

Flyt fokus til fakta

Selvom Lars Thygesen er meget tilfreds med de realiserede energibesparelser, illustrerer de for ham også, at de kommunale bygninger forud for energikrisen formentlig har været opvarmet til et unødigt højt niveau.

“Når vi kan reducere vores energiforbrug så meget, har vi nok ikke ligget på 21 grader i alle vores bygninger, men snarere på 23-24 grader. Der var engang, hvor det var naturligt at have en anden garderobe til vinterperioden, men i dag har vi næsten vænnet os til, at man skal kunne arbejde i en T-shirt eller skjorte året rundt. På den måde har det været en sund øvelse for os at komme igennem, fordi vi har haft nogle drøftelser af, hvor varmt der egentlig skal være på en arbejdsplads.”

Lars Thygesen forklarer, at kommunen har fokuseret på at visualisere, hvad temperaturen i en bygning er, så alle kan agere ud fra data fremfor mavefornemmelser.

“Den typiske reaktion, når man fryser, er at kontakte det tekniske personale, så de kan komme og skrue op for varmen. Med de mange termometre, vi har købt ind og hængt op, vil vi gerne have, at folk kun henvender sig til os, hvis de kan se, at temperaturen er under 19 grader. For så skal vi selvfølgelig rykke ud. Men vi skal ikke bruge tid på at debattere, om de fryser eller ej, for det vil der altid være nogen, der gør, når der er 19 grader. De personer har vi så forsøgt at hjælpe med tips til at holde varmen, og her har vores arbejdsmiljørepræsentanter været uvurderlige hjælpere,” siger Lars Thygesen.

Sluk for unødig strøm

Næste skridt for Silkeborg Kommune er at se på kommunens elforbrug. Det gælder eksempelvis indvendig og udvendig belysning, driftstider på ventilation og energispild i produktionskøkkener.

“Her er vi blandt andet blevet meget opmærksomme på, symbolikken i at slukke lyset på rådhuset udenfor åbningstiden. Selvom vi har skiftet til LED, og selvom der eksempelvis kan gå rengøringspersonale rundt i bygningerne, bliver energispildet i kontorbygninger, der står tændt om aftenen, meget tydeligt for den almindelige borger, og det signal ønsker vi ikke at sende midt i en energikrise,” siger Lars Thygesen.

“I det hele taget har vi fokus på vores energiforbrug i bygninger udenfor åbningstid. Her bruger vi også vores energistyringsværktøj til at identificere, hvad der bruger strøm og hvornår. Det er typisk på ventilationsanlæg, der er noget at hente. Opgaven er at finde det optimale punkt mellem besparelser og komfort, så vi tilbyder et godt indeklima til vores ansatte, men samtidig leverer de resultater, der efterspørges politisk.”