Skolechefens 5 største udfordringer

Udfordringerne tårner sig op på skolechefernes skriveborde rundt om i Danmark. Men hvad ligger særlig højt i bunken i disse år? Det giver Tina French Nielsen, KMD, sit bud på her.

Publiceret: 21. april 2023
Portræt af Tina French Nielsen

KMD's tilbud til skoleområdet

- KMD Elev til elevadministration. Ny løsning MU Elev er nu i drift.

- KMD Personale til at styre ressourcefordelingen

- MinUddannelse er den komplette læringsplatform

- UVvej til uddannelsesvejledning

Fagligt, organisatorisk og styringsmæssigt. Der er der nok at se til hos landets skolechefer, men hvor trykker skoen særligt hos de fleste? Det har vi spurgt salgs- og forretningsudviklingschef Tina French Nielsen, KMD, om. Med sig i bagagen har hun blandt andet 7 år som rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. Så hun kender de udfordringer, kommunerne og i særdeleshed skolerne kæmper med i disse år.

Her er hendes aktuelle top 5: 

1. Skolevægring - hvad stiller vi op? 

Hvis eleverne skal lære og udvikle sig, er det en helt basal forudsætning, at de faktisk møder op i skolen. Men stadig flere elever mistrives i skolen - en tendens, vi ser over hele landet. Og det betyder, at mange af dem ikke dukker op i klassen. 

- Tidligere var langvarigt bekymrende skolefravær noget, vi især så hos særligt udsatte elever. Men i dag rammer det børn og unge fra alle familier og samfundslag. Så her er kommunerne på en ganske kompleks og omfattende opgave. For hvad er omfanget egentlig på forskellige skoler? Hvordan udvikler det sig, og hvad er årsagerne? Det er nødvendig viden for at kunne sætte ind med hjælpsomme indsatser i tide, siger Tina French Nielsen. 

2. Specialområdet - hvordan hjælper vi flere med særlige behov? 

Skolerne oplever også et stigende pres på specialområdet. Stadig flere børn og unge får diagnoser, der kræver særlig støtte. Den støtte kan enten ske under overskriften inklusion eller i de kommunale specialtilbud. I begge tilfælde koster det. 

- Denne udfordring har mange aspekter, fordi den både handler om nye kompetencer, om organisering, om økonomi og om viden. Hvilke løsninger kan bedst tilgodese den enkelte elevs behov - og kan inklusion fungere for klassen? Her er der ingen one-size-fits-all, påpeger Tina French Nielsen. 

3. Skolestruktur - hvor er de rette balancer? 

Som tidligere rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune ved Tina French Nielsen også, at nogle spørgsmål altid kan skabe friktion mellem det politiske og det udførende niveau. 

- Når jeg siger skolestruktur, er det som at åbne Pandoras æske. Der er rigtig mange interesser på spil, både i forhold til bosætning og skole. For hvor kan jeg som forælder indskrive mit barn, og hvilke områder hører med i skoledistriktet? Hvad betyder det for skolen, læringsmiljøet, lærernes vilkår?  Og hvor placerer man så bedst kommunens specialtilbud? Det hele ligger på skolechefens bord. 

4. Skoleudvikling - hvordan kommer skolen i takt med tiden? 

Mens samfundet og børnelivet har undergået store forandringer de seneste 10, 20 og 30 år, ligner en fysisk folkeskoleklasse i høj grad sig selv. Borde i hestesko eller rækker. Elever, der forventes at sidde på samme stol time efter time. Et meget håndgribeligt tegn på, at noget i skolen ikke er i trit med tiden. Og det er ikke fordi, ingen interesserer sig for skolen - tværtimod! Nogle skoler arbejder også med anderledes skoleindretning, men det er fåtallet. 

- Reform på reform skiftevis strammer og løsner grebet om skolerne. Der er ganske meget forskning på området, og vi taler om alt fra projektbaseret pædagogik til forskellige læringsstile og meget, meget mere. Men hvordan kan man som skolechef samle trådene og sætte en fælles retning for udviklingen i kommunen?, spørger Tina French Nielsen retorisk. - Hvad skal vi, hvad tror vi på, og hvordan vil vi prioritere? Og hvordan får vi hele organisationen med? Det kræver virkelig en skolechef med visioner og viden at lande hele det puslespil. 

5. Indsigt til handling 

Data og stærke analyseværktøjer er to helt grundlæggende forudsætninger, skolechefen skal have på plads for at navigere i det komplekse landskab. Det gælder både i forhold til at følge den aktuelle udvikling, foretage dybere analyser og udvikle intelligente prognoser. Alt sammen også en forudsætning for at levere en solid betjening af det politiske niveau. 

- Som de fire udfordringer ovenfor fortæller, står kommunerne med nogle svære prioriteringer. Hvordan skal ressourcerne fordeles, og hvad er konsekvenserne af de valg, man træffer? Her er kommunens it-løsninger et vigtigt afsæt for de valg, der altid vil være svære - og til tider også upopulære, erkender Tina French Nielsen.  

En fælles opgave 

Selv om det ikke er alle skolechefens udfordringer, der ligger lige til højrebenet for KMD, er det vigtigt for salgs- og forretningsudviklingschefen at understrege, at KMD prioriterer skoleområdet. Hele skoleområdet – og dermed også den ledelse, der har ansvaret for rammerne. 

- Det optimale for os er at udvikle løsninger i et samarbejde, hvor kommunerne både er med til at pege på specifikke behov, til at prioritere dem og til at afprøve løsningerne undervejs, pointerer Tina French Nielsen. 

De seneste år har KMD - sammen med blandt andre Thisted Kommune – udviklet et nyt elevsystem, der ikke kun letter livet for skolerne. Det giver også den nødvendige transparens fra skole- til forvaltningsniveau, så det leverer data sikkert, understøtter dialogen og letter administrationen i alle led. 

”Vores nye elevsystem er et skridt på vejen til at understøtte et samlet skolevæsen i prioriteringerne. Men, vi vil gerne meget mere. Det glæder vi os til at invitere kommunerne med til” afslutter Tina French Nielsen.

Kontakt

Kontakt os

Vil I gerne høre mere om jeres muligheder med KMD Børn og uddannelse? Så tøv ikke med at tage kontakt, så vi sammen kan se på, hvilke fordele I kan opnå.

Vil du vide mere?

Undervisning

Der findes et hav af forskellige programmer og platforme i forbindelse med børn og unges uddannelsesforløb. KMD hjælper jer med at sammenholde en stor del af disse programmer og platforme og lader it-systemerne hjælpe til en nemmere hverdag.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for Børn- og Uddannelsesområdet. Så er du altid opdateret med de seneste indsigter og nye løsninger til sektoren.

Tilmeld dig her