Grøn it er mere end klimavenlige datacentre

Det er nemt at være bagklog. Også inden for IT-drift, hvor mange applikationer er bygget, før bæredygtighed overhovedet fandtes som begreb. Det har i dag den konsekvens, at der både i offentlige og private it-miljøer snurrer mange gamle applikationer, som sluger meget strøm. Den store udfordring er, at man ikke bare kan slukke for applikationerne, for mange af dem er forretningskritiske og understøtter kerneprocesser. Man kan heller ikke bare gå i gang med at modernisere applikationerne fra en ende af, for det vil i organisationer med hundredvis af systemer tage årevis og kræve ressourcer, man ikke har.

Så hvad gør man?

Svaret på det spørgsmål optager Peter Juul Grostøl, som er digitaliseringsdirektør i KMD. Han fortæller, at grøn IT indtil nu primært har handlet om effektiv drift af datacentre, køling af servere og levetid for hardware. Der er ikke så mange, der har rejst en debat om, hvordan man designer og bygger applikationer på en måde, så de ikke bruger en masse strøm.

“For bare få år siden var applikationers energiforbrug ikke noget, man tænkte over. Man var mere optaget af, hvor tilgængelig en applikation var for brugerne. Man ønskede maksimal funktionalitet for den laveste pris. Derfor ser man mange steder, at applikationer er dimensioneret til at starte op med det samme, brugeren laver en forespørgsel. Alle miljøer kører nonstop. Også med historiske data og uddannelsesdata, selvom der sjældent eller måske aldrig er nogen, der efterspørger disse data. Trenden dengang var og er stadig, at alting skal være til stede altid. Den tilgang koster på elforbruget og dermed også på det grønne regnskab,” siger Peter Juul Grostøl.

Fortidens synder giver logindsigt

I dag har man en helt anden viden om, hvordan man designer applikationer, så de flugter med en grøn tilgang. Applikationer kan bygges, så de automatisk lukker ned i specificerede tidsrum, ligesom man også ved, at der er teknologier og programmeringssprog, der er mere ressourcekrævende end andre. Det er langt fra altid, denne viden bliver anvendt, fordi mange kunder ikke prioriterer det, ikke efterspørger det og ikke er villige til at betale for det. Men løsningerne er der. 

“Det er en anden case, når vi kigger på de mange typisk ældre applikationer, der allerede er udviklet. De seneste år har kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter spurgt mere og mere ind til, hvor grønt man driver et datacenter. Jeg kan sagtens forestille mig, at man begynder at stille den samme type spørgsmål til organisationers applikationsportefølje. Hvor grøn man egentlig er på driften af sine kernesystemer,” siger Peter Juul Grostøl.

“Hvad fortidens synder ikke havde i bæredygtig udvikling, leverer de til gengæld i form af viden og indsigt. For modsat en ny applikation, hvor man designer løsningen ud fra et forventeligt brugsmønster og dermed beregner sig frem til et muligt strømforbrug, kan man på eksisterende løsninger gå ind i loggen og rent faktisk se, hvordan en ældre applikation bliver brugt. På den baggrund kan man skabe sig et overblik og sætte ind med moderniseringstiltag. Eksempelvis ved at begrænse adgangen til applikationer i tidsrum, hvor de beviseligt aldrig bliver brugt, eller ved at fokusere på at arkivere data, der beviseligt aldrig efterspørges.”

Grønt sundhedstjek af applikationsporteføljen

Grøn modernisering af en applikationsportefølje er et nyt forretningsområde, KMD har kastet sig ind i. 

“I dag kan man få foretaget et teknisk health check på en applikation. Sundhedstjekket viser, om applikationen kører på tidssvarende teknologi, hvad udsigten for support er på den lange bane og så videre. Det er samme tilgang, vi spiller på med vores carbon health check. Men i stedet for at anvende en teknisk linse til at kigge på en applikation bruger vi en CO2-linse til at angive, hvor klimabelastende applikationen er,” siger Peter Juul Grostøl.

KMD kan blandt andet levere et samlet overblik over en applikationsportefølje udtrykt i et koordinatsystem. På den måde kan man score en applikation efter, hvor meget CO2 den udleder angivet på den ene akse, og hvor stor udgiften er for at nedbringe udledningen angivet på den anden akse. Hvis man ender med at have en gruppe applikationer, der scorer højt på CO2-udledning, og som er relativt billige at gøre noget ved, er man godt i gang.

“Udover at nedbringe sit CO2-aftryk, som er på de fleste virksomheders agenda, er guleroden ved at gennemgå applikationsporteføljen, at der typisk er et overlap mellem økonomi og ressourceforbrug. Hvis en applikation bruger færre ressourcer, er den sandsynligvis også billigere i drift. Det i sig selv kan være nok til at bygge en business case på grøn modernisering af sin applikationsportefølje,” slutter Peter Juul Grostøl.