KMD og Pondoo vil styrke hjemmeplejeområdet med AI og data

For at løse aktuelle og fremtidige udfordringer i hjemmeplejen, har KMD indgået et nyt strategisk partnerskab med softwarevirksomheden Pondoo, der skal tilføre KMD Nexus elementer af kunstig intelligens. Norddjurs Kommune og Lemvig Kommune medvirker i et pilotprojekt.

Publiceret: 22. april 2024

Fra venstre: Mie Enoch Engberg, Business Line Manager hos KMD, Lars Haahr Kornerup, direktør for sundheds- og socialområdet i KMD, Gitte Sandlykke, Co-founder og CEO for Pondoo, og Morten Ditmer, Co-founder og Product Owner i Pondoo.

KMD Nexus bruges i en lang række af landets kommuner på sundhedsområdet, og nu indledes et stort projekt, der ved hjælp af algoritmer og data, skal automatisere vigtige dele af systemet. KMD har således indgået et strategisk partnerskab med virksomheden Pondoo, hvilket betyder, at Pondoos AI-baserede besøgsplanlægningssoftware bliver sammenkoblet med KMD's Nexus-løsning.

Fra Pondoos side er der stor tilfredshed over den nye aftale:

"Vi glæder os meget over samarbejdet med KMD, og at vi sammen kan gå i tæt dialog med kommunerne om at skabe nye, intelligente løsninger til hjemmeplejeområdet. Vi har med samarbejdet på tværs af KMD og Pondoo sat gode kræfter ind på at understøtte en stor udfordring i Danmark, omkring at opretholde en værdig hjemmepleje i takt med stigningen i ældre, plejekrævende borgere," udtaler Gitte Sandlykke, administrerende direktør i Pondoo.

Håndtering af besøgsplanlægning i KMD Nexus vil fremover blive understøttet af kunstig intelligens, der tydeligt foreslår løsningsmuligheder og viser effekten af indsatser i forhold til kommunale målsætninger. Det kan f.eks. være bedre udnyttelse af ressourcer, tildeling af korrekte kompetencer i henhold til opgaven og kontinuitet ud mod borgeren. Målet med tiltagene er, at ældre skal opleve en bedre hjemmepleje.

KMD glæder sig også over at indgå i partnerskabet:

"At kunne levere en stærk AI-planlægningsløsning står højt på vores kunders og KMD Nexus' agenda. Det nye partnerskab med Pondoo er et resultat af et længerevarende samarbejde og erfaringsopsamling omkring planlægning og brugen af data på ældreområdet. Vi glæder os til at rykke sammen med Pondoo og skabe en innovativ AI-baseret planlægningsløsning til gavn for vores kunder. Plejeområdet står KMD's hjerte meget nært, og vi ønsker, at vores løsninger virkelig gør en forskel for både de ansatte i plejesektoren, men frem for alt borgerne," udtaler Lars Kornerup, direktør for sundheds- og socialområdet i KMD.

 

Pilotprojekt med Norddjurs Kommune og Lemvig Kommune

Næste skridt for partnerskabet mellem KMD og Pondoo er et pilotprojekt med Norddjurs Kommune og Lemvig Kommune, som vil blive implementeret i løbet af 3. kvartal.

"Vi har store forventninger til pilotprojektet, som vi, til en start, kommer til at udrulle i to kommuner. Vi oplever generelt en meget stor interesse for det nye tiltag i KMD Nexus-løsningen. Der stilles store krav til fremtidens IT-løsninger, når vi i fællesskab skal løfte flere ydelser med færre ressourcer. Med den nye datadrevne planlægningsydelse vil vi være med til at sikre en større sammenhæng mellem ressourcer, kompetencer, kontinuitet og opgaver," udtaler Mie Enoch Engberg, Business Line Manager i KMD Nexus.

 

Om Pondoo

Pondoo er AI-baseret besøgsplanlægning udviklet specifikt til hjemmeplejen. Pondoo anvender avancerede algoritmer, der kombinerer viden om plejebehovet hos borgeren med ledelsens mål, medarbejderens kompetencer, vagtplaner og individuelle ønsker - og kan herfra sammensætte optimerede besøgsplaner og understøtte beslutninger om allokering af ressourcer i hjemmeplejen. Bag Pondoo står et erfarent team af IT-iværksættere, med baggrund indenfor forretningssoftware til procesoptimering, dataanalyse og decision science. Ejerne står bl.a. bag virksomheder som TARGIT, Ditmer, First Agenda og Qampo. Du kan læse mere om Pandoo her.

 

Om KMD Nexus

  • KMD Nexus er Danmarks største platform til understøttelse af sundheds- og socialområdet i de danske kommuner. Knap halvdelen af landets kommuner anvender i skrivende stund KMD Nexus til det specialiserede socialområde.
  • 125.000 social- og sundhedsfaglige ansatte har KMD Nexus som deres primære it-arbejdsredskab og mere end halvdelen af disse tilgår KMD Nexus fra en mobiltelefon eller en tablet. Du kan læse mere om KMD Nexus her.

KMD Communications

Portræt af Kristoffer Østergaard Kristensen

Kristoffer Østergaard Kristensen

Head of Corporate Communications

Portræt af Julie Hebbelstrup, KMD

Julie Hebbelstrup

Press and Communication Advisor