Lad os stoppe med at tale om 2050 – udfordringerne er her nu

Når vi taler om mange af vores store samfundsudfordringer, klima, velfærd, arbejdskraft, fokuserer vi for ofte på, hvor stort problemet vil være i 2050, hvilket sænker hastigheden for at håndtere problemerne, som allerede eksisterer.

Publiceret: 11. januar 2024

Torben Mols, direktør, Public Sector Software, KMD

I 2050 vil temperaturen være steget med 1,5 grader. I samme år vil der være 45 millioner færre mennesker i den arbejdsdygtige alder i EU, og vi vil mangle 100 milliarder kroner til vores danske velfærdssystem.

Det skorter ikke på analyser, som alle understreger, hvor store problemer vi står med i 2050. Og det er måske også en effektiv måde at forstørre størrelsen af et problem på og derved understrege behovet for handling, eller også bliver tallene og fremskrivningen så abstrakte, at det hverken skaber folkelig bevidsthed eller effektfuld politisk handling.

Jeg frygter det sidste. I denne uge foregår Kommunal Økonomisk Forum (KØF), og det er et rigtig godt sted at besøge, hvis man vil have et indtryk af de udfordringer, som vores borgernære institutioner står med.

Faktum er, at flere af de her problemer allerede eksisterer i vores samfund. Det gælder både klimaudfordringer, vores pressede velfærdssystem og manglen på arbejdskraft. Alle kalder problemer på handling nu og her, så vi kan gøre morgendagen bedre og tryggere. Vi kan ikke vente til 2050.

For landets kommuner er det ikke bare svært at lægge et budget, som kan tage hånd om de udfordringer, som vi som samfund har på hånden, det er næsten umuligt, og det kræver benhårde prioriteringer. Dette er blandt emnerne i årets KØF.

I KMD har vi et meget tæt samarbejde med landets kommuner, og det har vi historisk set altid haft. Så vi kender både de udfordringer, som kommunerne står med, og de muligheder kommunerne har for at håndtere udfordringerne trods en presset økonomi.

I det kommunale samarbejde er vores ambition forblevet den samme: At vi som IT-leverandør kan tilbyde løsninger, der kan effektivisere kommunernes hverdag, så vores borgere og samfund bliver bedre, mere trygt og bæredygtigt. Effektivisering gennem digitalisering forbliver en af nøglerne til at løse flere af vores samfundsudfordringer.

Derfor var det også glædelig, at vi har fået en finanslov, der prioriterer penge til at udbrede velfærdsteknologier i vores samfund. Det er yderst nødvendigt.

Teknologien står klar til brug, og udfordringen med mangel på arbejdskraft vil kun eskalere. Derfor undrer det mig til stadighed, hvorfor vi er så fodslæbende omkring implementering og ikke mindst hastigheden af implementeringen af de her teknologier. Det burde være en topprioritet at lykkes med at integrere alle de digitale muligheder, der allerede findes. De varme hænder bliver ikke flere, hverken i morgen eller i 2050.

Ved at implementere de teknologiske løsninger, som allerede er til rådighed, kan vi skabe mere tid og reducere de administrative opgaver for vores essentielle sundhedsmedarbejdere. Antallet af ældre vokser, samtidig med at arbejdsstyrken skrumper. Det er ikke alene velunderbygget, det er også i stigende grad aktuelt og alarmerende, og vi skal være åbne for, at velfærdssamfundets varme hænder i stigende grad understøttes af teknologi.

Det kræver innovative løsninger, investeringer, og politikere, der omfavner digital innovation og sætter højere mål for digital velfærd. Og politikere skal samarbejde med teknologivirksomheder om at definere og skalere digitale løsninger på nationalt niveau, fremfor kun at have sporadiske succeser i enkelte kommuner.

Danmark er allerede førende inden for offentlig digitalisering, men der er behov for mere nu og ikke først i 2050. Værktøjerne til at støtte vores uvurderlige ”varme hænder” eksisterer. Med den aktuelle finanslov ser det ud til, at vi kan tage et afgørende skridt for at sikre, at teknologien anvendes effektivt, så vi kan opretholde et velfungerende velfærdssamfund - både i 2050 men helst også allerede i morgen.