Glade børn sidder foran computerskærm og arbejder

Den digitale læringsplatform, som vi oprindeligt kaldte den, har fået nogle solide hug, siden den blev introduceret i kølvandet på folkeskolereformen i 2013. Læs hele debatindlægget her.

Af: Tina French, Salgs- og forretningsudviklingschef, KMD

Den digitale læringsplatform, som vi oprindeligt kaldte den, har fået nogle solide hug, siden den blev introduceret i kølvandet på folkeskolereformen i 2013. Når det gælder læring, har kritikken især været rettet mod elevplanerne og det ”produktionsagtige” syn på læring, hvor man efter undervisning tester og måler, om læringsmålene er nået. Noget af kritikken har været berettiget. Og jeg er helt enig i, at læring er mere end det, vi kan teste – og at skolelivet er meget mere end læring. Det handler om dannelse, relationer, socialisering, identitetsskabelse og meget, meget mere. Det, vi putter i vores mentale rygsæk i skolen, har ofte betydning for resten af livet.

I sin oprindelige form blev læringsplatformene tilrettet de politiske fastsatte standarder, der var for læringsmål. Det blev gjort med henblik på at lette arbejdet for skolernes pædagogiske medarbejdere. Så det er rigtigt, når nogle siger, at der var mange mål at forholde sig til. Der er dog sket meget ift. dette, og med den frihedsgrad, har vi også ændret undervisningsplatformen markant. Man har således ikke skulle forholde sig til mere i værktøjet end et minimum (hvis noget overhovedet), og visualiseret det obligatoriske på en ny måde for de enkelte fag. Didaktisk har værktøjet hele tiden givet frihed og mulighed for at understøtte sin egen pædagogiske tilgang til undervisningen, som føles rigtigt for den enkelte skole eller underviser.

Læringsplatformen har således fået skylden for meget. Men det er ikke læringsplatformens skyld, hvis eleverne opfattes som produkter og skolen som en læringsfabrik. Læringsplatformen blev skabt til og rundet af reformteksterne, men har siden udviklet sig markant. Med den kan man samle data på eleven og den er således også et evalueringsværktøj. Pædagogiske medarbejdere, skolevæsnet og forældre ved godt, at test og evalueringer aldrig kan stå alene. Det skal altid følges hånd i hånd med den situation, som den enkelte elev befinder sig i. (Både læringsmæssigt og som barn eller ung).

Som samfund kan vi dog ikke negligere, at vi selvfølgelig har brug at samle viden om skolens tilstand, og det er vel egentlig meget fair. Professionelt ved vi godt, at det ikke kan stå alene, men er nødvendigt. Og det er også lige til højrebenet og accepteret, at der selvfølgelige er en ramme for, hvad eleverne skal undervises i og lære i de enkelte fag.

Læringsplatformen MinUddannelse har været brugt i godt 8 år. I dag har den mange flere funktioner end bare elevplaner og testresultater. I virkeligheden er den gået fra at være udelukkende læringsplatform til i overvejende grad at være skolens undervisningsplatform. Det er her, elevernes undervisningsforløb, aktiviteter og opgaver lægges op, og den tilhørende feedback kan være fundament for en elevportefølje. Ugeplaner, årsplaner, og tværgående forløb håndteres gennem platformen, og der er mulighed for at vise skema og håndtere elevfraværet.

Den digitale undervisningsplatform er blevet et fast element i skolehverdagen, og især de sidste to år har udviklingen i brugen været mærkbar. Før Corona var brugen moderat – på en uge loggede knap 480.000 elever, lærere og forældre på. Under Corona-nedlukningerne, der peakede i foråret 2020 og starten af 2021, var værktøjet skolernes hjørnesten og oplevede flere uger med omkring 1,4 millioner ugentlige logins. Og nu, hvor nedlukningerne er overstået og skoledagen normaliseret, er vi landet på en ny normal, som er to tredjedele flere logins end i 2019.

Skal vi se det fra elevernes side, så giver det næppe mening at tale om at gå tilbage til en mere analog hverdag. Selvfølgelig skal ugeplanen være tilgængelig fra mobilen, og læreren i 7.C skal kunne ændre på dagens hjemmeopgaver med en enkel besked i platformen, hvis klassen nåede længere i timen, end de regnede med. Vi ved også, at når eleverne går videre på ungdomsuddannelserne i alle retninger, så er det nødvendigt, at de kan administrere og selv styre deres dagligdag via onlineværktøjer. Det skal vi øve dem i.

På samme måde skal alle elever og forældre kunne se, hvornår der er planlagt lejrskole, og hvornår der er temauge om renæssancen, uden at en seddel bliver væk i tasken eller vigtig information på anden måde går tabt. Lad os hellere diskutere, hvordan vi bruger værktøjet bedst muligt. Under nedlukningen fik vi alle et superbrugerkursus i digitalisering. Vi vil gerne bygge værktøjer til at understøtte den bedste undervisning. Det skal der ikke herske tvivl om. Lad os sammen bygge oven på, så vi får en dialog om, hvordan vi bedst understøtter skolerne digitalt, så de får rammer til at være skoler i verdensklasse.

Fra læringsplatform til undervisningsplatform

Den digitale læringsplatform, som vi oprindeligt kaldte den, har fået nogle solide hug, siden den blev introduceret i kølvandet på folkeskolereformen i 2013. Læs hele debatindlægget her.

Glade børn sidder foran computerskærm og arbejder

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, indsigter og invitationer fra den offentlige sektor direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her