Ny it-løsning og data skal hjælpe læger med at udvælge egnede patienter til operation

Hvilke patienter har gavn af en knæ- eller hofteoperation? Det spørgsmål skal læger inden for det ortopædkirurgiske område i hele landet hver dag vurdere og rådgive patienter om.

Nu skal et nyt dataindsamlings- og prædiktions-system hjælpe lægerne med at sikre, at patienter med slidgigt i hofte og knæ får den bedst mulige behandling for netop dem. Systemet hedder ”ERVIN”, som står for Effekt og Risiko Ved INdgreb. Systemet forudsiger på baggrund af tidligere patienters indrapporteringer, hvordan det vil gå patienten i fremtiden, hvis patienten bliver opereret

Det er nemlig ikke alle patienter, der automatisk vil have gavn af et nyt knæ eller hofte. Mellem fem og femten procent af hofte- eller knæopererede patienter oplever ikke at få den ønskede effekt af deres operation, der ellers skulle gøre dem fri for smerterne og øge bevægeligheden.

- Vores problem er, at vi ikke ved, hvilken type af patienter der får gavn af en operation. Vi håber, at prædiktionsmodellen i systemet og data kan grave ned i patientens forhistorie og finde nogle ting, som vi ikke finder, og som patienten måske ikke er opmærksom på er relevante for os, eller som de måske har glemt. Der er heller ingen undersøgelser, der peger på en fællesnævner, så vi på forhånd kan identificere, hvem der ikke skal opereres, siger ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Farsø, Poul Hedevang Christensen, og fortsætter:

- Derfor håber vi, at systemet på sigt kan hjælpe os med at forudsige, hvem der er de rigtige patienter til at blive opereret, og hvem der ikke skal opereres. De indsamlede data giver mulighed for at se, om vi har haft andre lignende patienter med samme behandling, og hvordan det er gået dem. Så kan vi sige noget om, hvordan vi forventer, at det vil gå den pågældende patient.

Indsamling af patientdata

For at kunne lave et system, der skal hjælpe læger og klinikere med at træffe beslutning om, hvilke patienter, der skal opereres, og hvem der ikke skal, har Aalborg Universitetshospital, Farsø, de seneste to år fået hjælp af patienterne, der har svaret på en række spørgeskemaer.

I spørgeskemaerne vurderer patienterne deres egen sundhedstilstand. Derudover har en ekspertgruppe bestående af en ekspert inden for knæ- og hofteområdet fra hver region identificeret 68 forskellige risikofaktorer, der i sidste ende kan påvirke resultatet af en operation. De indgår sammen med patientdata i systemet og skal hjælpe med at vælge de rigtige patienter ud til operation.

- I databasen kan vi grave ned i patientens forhistorie og finde nogle ting, som vi ikke finder i dag. De data, vi har i systemet, er noget, vi kan måle over tid og se, hvordan patienten flytter sig. Vi kan altså følge patienten tæt over tid, siger Poul Hedevang Christensen og fortæller, at patienten også kan følge med i udviklingen, da de får resultaterne fra tidligere spørgeskemaer præsenteret.

- Databasen er relevant i det øjeblik, hvor vi har den store mellemgruppe med gråzone-patienter, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt de vil have gavn af operationen eller ej. De har noget slidgigt, de har nogle symptomer, og når man undersøger dem, er der indskrænkning i bevægelighed. Skemaet kommer ind som det ”fjerde ben” og kan hjælpe med at fortælle os, om der er en større risiko ved den her patient, end vi umiddelbart ser. Hvis der er det, så kan vi pege på, hvad det er, der gør, at vi vælger patienten fra. Det kan være det, der gør tungen på vægtskålen, hvis vi er lidt i tvivl. Som kliniker er det fascinerende at få sådan et redskab, siger Poul Hedevang Christensen.

Patienten i centrum

Med det nye system får lægerne et redskab, som de kan vælge at bruge, når de modtager patienterne. Sammen med røntgen, undersøgelse, patientsamtale og de løbende og opfølgende spørgeskemaer skal databasen tages i brug.

På Aalborg Universitetshospital, Farsø, arbejder man med at tage udgangspunkt i patientens liv for at finde ud af, hvad der er livskvalitet for dem, og hvad deres mål er.

- Man snakker meget om systemintegration i den tekniske verden i øjeblikket, men med systemet er vi der, hvor vi kan begynde at opfylde nogle af de ting, vi gerne vil. Vi vil gerne sætte patienten i centrum, bruge data som allerede er samlet ind til aktivt at gå ind og lave beslutningsstøtte, som kan bruges direkte i patientbehandlingen, siger Helene Hedensted Bjerregaard, sundhedsøkonom og projektleder inden for værdibaseret sundhed i Region Nordjylland.

Det er ledende overlæge Poul Hedevang Christensen enig i.

- Jeg håber, at data – brugt på denne måde – vil vokse. Vi har aldrig haft tradition for at spørge patienter, om det egentligt er godt nok, og om det rent faktisk tilgodeser de behov, som patienterne har. Det er os som fagpersoner, som har defineret, hvad behandlingen går ud på, og hvad målet for patienten er. Vi har ikke spurgt patienterne, hvad de ønsker at få ud af en behandling, siger Poul Hedevang Christensen og uddyber:

- Det bliver godt, fordi vi nu begynder at lytte til, hvad patienterne efterspørger ved behandlingen, og det kan være, at vi bliver nødt til at ændre nogle af vores behandlinger. At vi rent faktisk skal tilrettelægge vores behandling på en anden måde, fordi det er andre ting, patienterne fokuserer på end det, vi har fokuseret på som fagpersoner. På den måde bliver patienten en aktiv medspiller.

Potentiale for udbredelse til hele landet

På Aalborg Universitetshospital, Farsø, håber man, at systemet, når det er gennemtestet, kan bredes ud til andre regioner og på andre sygdomsområder. På sigt kan systemet nemlig rulles ud i hele Danmark.

- Måden, som systemet er bygget op på, gør, at man kan putte andre risikofaktorer og beregningsmodeller for risikofaktorer ind i systemet. Det betyder, at det kan bruges på andre sygdomsområder. Det er et universelt system, som kan bruges af alle og i alle regioner, fordi det samtidig kan kobles op til den platform, man har i regionen. Så det har virkelig stort potentiale, siger Poul Hedevang Christensen, der håber, at mindst 95 procent af alle patienter i fremtiden vil få gavn af operation. I dag får omkring 5-15 procent ikke det optimale ud af en operation, afhængig af om det er hofte eller knæ.

Hos KMD, som har været med til at udvikle systemet, er man glade for samarbejdet.

- Der er et stort potentiale i systemet, fordi det også kan bruges på andre sygdomsområder end knæ- og hoftealloplastik. I det danske sundhedsvæsen bliver der hver dag brugt meget tid på at indsamle data. Denne løsning giver disse data tilbage til klinikken ved at omforme store og komplekse mængder data til konkret beslutningsstøtte, der bruges i mødet mellem kliniker og patient. Løsningen viser, at man både hurtigt og agilt kan komme langt med nyskabende løsninger, når man benytter de mange data, som allerede findes i det danske sundhedsvæsen. Endelig illustrerer løsningen værdien af et tæt og åbent samarbejde mellem klinik, hospital, region og os som leverandør, siger Jesper Bækgaard.